Den unødvendige bilisme ødelægger byen

Venstres Michael Gatten og direktør Henrik Busch langer ud efter håndteringen af trafikken i København.

Debatindlæg 31. august 2015

Deres drøm om at fylde København op med biler får de dog stadig lov at stå alene med. 

De to herrer rammer forbi skiven med deres kritik af min trafikpolitik. Hensigten er ellers på plads for de to skribenter – at vi skal gøre, hvad vi kan for især at sørge for plads på vejene for erhvervslivet, altså for den nødvendige trafik i Københavns gader. Den nødvendige vare- og handicaptrafik sørger jeg gerne for asfalt til. Men herefter kører Gatten og Busch af sporet med deres kritik.

Den unødvendige bilisme får vi ikke nedbragt ved at gøre det attraktivt for folk at have to biler fx. Mit bedste bud er, at det heller ikke holder folk fra at anskaffe sig en bil, når en beboerlicens koster to kroner om dagen svarende til 730 kroner om året. Til en pris på to kroner om dagen er jeg langt fra overbevist om, at beboerlicenserne for alvor har en trængselsreducerende effekt. Men vigtigt er det også at gøre noget ved den meget store indpendling til København.

Jeg er med på, at vi skal skabe parkeringsfaciliteter til de par bydele i København, hvor parkeringsproblemerne er allerværst – det bliver bare bilisterne, der retfærdigvis skal betale. Pengene skal ikke tages fra børnepasning, skoler eller grønne trafikløsninger.

Vi har ikke plads til alle de biler, Gatten og Busch drømmer om at se i København – det må enhver kunne se. De næste ti år kommer 100.000 nye borgere til København. Vi har ikke plads til, at de hver især har ret til at have en bil stående, som Gatten og Busch ønsker det. Og vi kan bruge pladsen i København så meget bedre end på opbevaring af køretøjer. Jeg står gerne på mål for at skabe bedre byliv og at give byen tilbage til københavnerne i stedet for at give byen til bilerne. Og på det punkt er jeg faktisk sikker på, at jeg er på linje med københavnerne; ikke mindst med de næsten 80% af københavnerne, der ikke har en bil. Dem skal der nemlig især være plads til i byen.

De to skribenter tager borgere og erhvervsliv i København til indtægt for en modstand mod en betalingsring. Umiddelbart tror jeg faktisk, at københavnerne og erhvervslivet i byen ville være godt tilfredse med at få bedre plads på vejene og bedre mulighed for parkering. Derudover er jeg langt større tilhænger af roadpricing end en betalingsring, og den løsning er jeg ikke ene om at bakke op omkring. Både Gatten og Busch er forhåbentlig godt inde i Trængselskommissionens konklusioner, når de nu vælger at diskutere trafikken i København. Kommissionen pegede på roadpricing som den bedste løsning og anbefalede et storskalaforsøg snarest. Det har ingen regeringer endnu vist mod til at føre ud i livet trods den klokkeklare anbefaling.

Løsningen er ikke flere vejbaner i København. Den model vil blot tiltrække flere biler og få trafikken til at gå fuldstændig i stå. Noget vi allerede ser i dag. Det er flot, at de herrer peger på, at biltrafikken ved søsnittet de seneste år er faldet – og det kan vi kun være tilfredse med. Til gengæld kan vi være alt andet end tilfredse med, at bilismen over kommunegrænsen tilsvarende er steget, og så er vi lige vidt. Forhåbentlig vil roadpricing betyde, at vi i det hele taget får færre biler i København og dermed mere plads. Noget som ville gavne både miljø, trængsel og københavnernes livskvalitet. Noget Busch og Gatten slet ikke har fokus på. I stedet taler man varmt om en havnetunnel. Her kan jeg igen konstatere, at afsenderne lader hånt om miljøet og københavnerne. Det vil muligvis føre til et marginalt fald i trafikken i det indre København, men samtidig vil man smadre Amager Fælleds natur og skabe endnu større trængsel på både Amager og Østerbro og i Gentofte.

Hvis direktøren og Vestremanden får frit slag, kan vi forvente en fordobling i trængslen frem mod 2025, hvis ikke mere. Det bliver virkeligheden, hvis vi ikke investerer i gode alternativer til bilen og samtidig adfærdsregulerer ved hjælp af priserne på parkering og roadpricing. Det sidste værktøj er op til politikerne på nationalt niveau at tage i brug, mens vi i København selv kan justere på det første – og det gør vi gerne.

Vi er så godt som løbet tør for plads i København. Derfor er det om at få mest muligt ud af den plads, vi trods alt har. Forestil dig 200 personer i den københavnske trafik. Forestil dig, hvor meget de fylder, hvis de kommer i bil. Se dernæst for dig, hvad de fylder på cykel – og i bus – og i tog. Med denne virkelighed bør der ikke være tvivl om, at vi er nødt til at prioritere de grønne transportformer, og at flere biler ikke er vejen frem! Vi har simpelthen ikke plads til andet.