Livet i byen

  • Ursula Bach
København skal være en levende by, og det liv skal ikke kun foregå på Rådhuspladsen og Langelinie, hvor turisterne flokkes.

Byen skal blomstre og indbyde til at opholde sig ude. Det gør vi bedst ved at skabe byrum for mennesker. Byen skal være for alle, og det er den i form af de offentlige rum, som vi skaber i København. Det gør vi bedst ved at inddrage naboerne og det lokale erhvervs- og foreningsliv for at høre, hvad de har brug for i deres nærområde.

Der er masser af gode eksempler at trække frem. Brede fortove og masser af bænke på Dronning Louises Bro. Det blå opholdsrum i form af Kalvebod Bølge. Skolegårde åbnes og gøres til en del af byrummet, så vi kan gøre brug af installationerne både i og uden for skoletid. Adskillige grønne parker, men også lommeparker rundt omkring i hele København skaber tilsammen en by, som inviterer dig udenfor. 

Årsagen til indsatsen er velbegrundet. 93 pct. af københavnerne mener, at det er vigtigt, at byen har et rigt og varieret byliv. Det forsøger vi selvfølgelig at tilbyde ved fx at gøre det lettere at afholde arrangementer. For cafeer og restauranter har vi fjernet gebyr for udendørs servering, og det har skabt mere liv på fortovene. Generelt betyder mere liv i gaderne også en større følelse af tryghed, og det et grundlæggende vilkår, når vi inviterer københavnerne til at bevæge sig ud af lejligheden og ind i byrummet. En unik mulighed for at skabe sådan et byrum har vi taget hul på med beslutningen om at få et konkret idéoplæg til nedgravningen af trafikken på Åboulevard, som samtidig kan fungere som skybrudstunnel. Bliver visionen til virkelighed, vil vi i fremtiden kunne få et unikt og levende, grønt og blåt byrum, på den asfalt, som i dag kun bruges til at lede titusindvis af biler gennem København. Alternativet er at bruge pladsen til at lede Ladegårdsåen gennem byen og skabt grundlag for reduceret trængsel og mere grøn transport. At kombinere skybrudsløsninger med oprettelsen af grønne og blå byrum til københavnerne er den vej, vi både skal og vil gå.

København skal være verdens bedste by at leve i, og det gør vi – blandt andet – ved at skabe rum i byen, hvor vi alle kan nyde den. Men det er ikke nok at skabe fysiske forandringer, som byder københavnerne udenfor – vi skal også kunne tilbyde en mindre forurenet luft, end det er tilfældet nu. Konkret står trafikken i København i dag for 27 pct. af den samlede CO2-udledning, og samtidig er vores gader nogle af de mest forurenede i Danmark. En stor del af ansvaret for denne luftforurening står bilismen for. Det stod klart for enhver, da Miljøpunkt Indre By-Christianshavn foretog uvidenskabelige målinger af partikler i luften i forbindelse med VM i halvmaraton i marts 2014, hvor store dele af byen var afspærret for biltrafik. Tallene taler for sig selv. På H.C. Andersens Boulevard midt i København blev der under løbet målt 7700 partikler pr. kubikcentimeter, hvor normalen ligger mellem 40-50.000. Altså ned til en sjettedel af hvad københavnerne i dette område til daglig må trækkes med at indånde. 

Som politikere har vi et ansvar for, at skabe så ren en luft som muligt og nedbringe udledningen af CO2. Til at starte med bør vi overholde EU’s grænseværdier for luftforurening, hvilket pt. ikke er tilfældet. Vi gør, hvad vi kan for at få folk til at vælge bilen fra og i stedet tage fx cyklen, men vi savner hjælp fra centralt hold. Trængselskommissionen har peget på, at roadpricing ville have en kæmpe effekt på kørslen i København og dermed også på den luft, du og jeg dagligt har brug for for at leve. Hvorfor skal vi dø af at trække vejret i København? Der er masser af værktøjer, som bruges med succes i andre storbyer verden over. Det er på tide, at danske politikere tager ansvar og giver os mulighed for at begrænse noget af den bilisme og dermed den luftforurening, som københavnerne er plaget af. 

En anden udfordring er de stigende vandmængder ovenfra. Vi er i fuld gang med at skabe en by, som kan håndtere de massive vandmasser, som vi har set en del gange de seneste år. Der er flere måder at løse problematikken på: Vi kunne grave hele byen op og lægge nye kloakker – det ville koste knap 20 milliarder kroner, og for de penge ville vi ikke få andet end rør under jordoverfladet, groft sagt. I stedet har vi valgt en anden løsning. En løsning som skaber et grønnere København til glæde for indbyggerne. Vi må erkende manglen på grønne områder mange steder i byen, men heldigvis kan vi skabe dem som en del af de skybrudsløsninger, som er blevet nødvendige. Derfor ser vi nu, at København får flere grønne områder, som skal hjælpe i tilfælde af skybrud. Et grønt område vi kan lede vandet hen til, så vi undgår det i kældrene. Samtidig skal vi sammen med borgerne sørge for at sikre forretninger og boliger mod vandmasserne, når himlen først åbner sig. Et godt eksempel på vores løsninger er klimakvarteret på Østerbro, som tiltrækker sig international opmærksomhed i søgen på løsninger, når vi står overfor de klimaudfordringer, vi selv har skabt.

Det kommer til at tage lang tid, før vi er færdige med at skybrudssikre København, men vi er godt i gang og godt på vej.  Klimaområdet vil for både Enhedslisten og mig selv personligt være et vigtigt indsatsområde for udviklingen af København de kommende år.