Mjølnerparken nærmer sig sit helhedsløft

Både beboere og politikere har nu sagt god for en helhedsplan til over 800 mio. kr. og dermed et gevaldigt løft af Mjølnerparken på Nørrebro

Pressemeddelelse 10. november 2015

Mjølnerparken er af mange bedst kendt som et isoleret, udsat byområde, som man skal holde sig fra. Kvarteret er præget af lav beskæftigelsesgrad, lave indkomster, kriminalitet, utryghed og manglende sammenhæng med den omkringliggende by. Det skal der gøres op med, mener Lejerbo København, Landsbyggefonden, Københavns Kommune, Mjølerparkens beboere samt den naboer, som sammen skal arbejde for at realisere helhedsplanen, som politikerne på rådhuset netop har godkendt. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) mener, at der er tale om en milepæl i Mjølnerparkens historie:

- Med helhedsplanen har vi nu det grundlag, som skal til for at løfte så stor en udfordring som Mjølnerparken, som under overfladen emmer af potentiale. Beboerne vil det her så meget, at der slet ikke er tvivl om, at vi fra politisk side skal støtte op om de store forandringer til det bedre, området står foran. Helhedsplanen skal sørge for, at Mjølnerparken i fremtiden bliver en integreret del af København med forhøjet levestandard til følge, og det glæder jeg mig til bliver til virkelighed, siger Morten Kabell.

Helhedsplanen fokuserer på at skabe mere variation i boligudbuddet blandt andet i form af nye tagboliger og ungdomsboliger. Derudover skal der ændres markant ved de fysiske rammer for at skabe et trygt miljø i og omkring Mjølnerparken, og samtidig skal der etableres et handelsstrøg, et kvarterhus og ny infrastruktur, som skal være med til at understøtte, at Mjølnerparken bliver en integreret del af Nørrebro. Formand for afdelingsbestyrelsen i Mjølnerparken, Søren Dalsgaard, ser frem til forvandlingen, området nu skal gennemgå:

- Det er lykkedes os at engagere vores beboere i en sjælden grad, og et overvældende flertal har sagt ja til, at vi sammen skal gøre Mjølnerparken til et bedre sted at bo. Vi står foran store forandringer, men beboerne har vist, at de klar til at tage livtag med de udfordringer, som vil opstå undervejs. Med tiden håber vi, at omverdenen også vil få øjnene op for og anerkende den udvikling, som er ved at ske i Mjølnerparken.

I dag består Mjølnerparken af 560 boliger. Som følge af omdannelsen nedlægges 164 boliger, hvoraf 33 omdannes til erhverv, 10 bliver til en daginstitution, mens 121 boliger rives ned for at give plads til større familieboliger. Ved at skabe større boliger får de nuværende beboere mulighed for at indrette sig i mere pladssvarende boliger, og samtidig skal de nye boliger også tiltrække nye og gerne ressourcestærke familier til området. Øde brandveje mellem karreerne skal omdannes til boliggader med mere liv og trafik, blandt andet ved at skabe ind- og udgange fra opgangene, hvor der i dag blot er lukket mur. For at skabe mere tryghed i gårdene, skal gårdrummene lukkes, hvor der i dag er åbninger. Det kan nemlig skabe tryghed, fortæller Niels Bjørn, formand for tænketanken Urban, som arbejder med, hvordan det fysiske miljø, mennesker og samfund virker sammen:

- Ændringerne i Mjølnerparkens arkitektur lægger sig op af en formel, som andre steder har haft så stor kraft, at udsatte boligområder er blevet socialt balancerede og velfungerende. Mjølnerparken ændres fra at være en isoleret boligbebyggelse til at blive flettet sammen med den omkringliggende by med trafikårer, indkøbsgade og indgangspartier, der vender ansigtet mod byen. Indgangsdørene flyttes til karéernes ydersider, og det betyder, at gårdrummene kan lukkes af, så de kun er for beboerne. Det skaber tryghed, virker kriminalpræventivt, og giver i øvrigt basis for godt naboskab i gårdene. I fremtiden ved man, at dem man møder i gården, er ens naboer, og ikke tilfældige fremmede, siger Niels Bjørn.

Når den fysiske indsats iværksættes, skal den gå hånd i hånd med en social indsats. 

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.