Tænk langsigtet og drop ghettolisten

Ghettolisten er et dårligt styringsredskab og brændemærker både beboere og boligområder

1. december 2014

Regeringen har fremlagt årets liste over udsatte boligområder. I København er tre boligområder nye på listen, mens et område er røget af listen. Men listen er et dårligt styringsredskab og brændemærker både beboere og boligområder. Derfor bør den skrottes, mener Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

”Vi kan se, at nye boligområder i København hvert år dropper ind og ud af listen over særligt udsatte områder. Skal vi for alvor gøre noget for at løfte vores udsatte boligområder, skal vi droppe ghettolisten som styringsredskab. I vores arbejde med at vende udviklingen, er der brug for at tænke i hele bydele og at tænke langsigtet. Derfor skal vi ikke kun have fokus på de områder, der står på listen over særligt udsatte boligområder,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Den årlige ghettoliste er ikke blot et dårligt styringsredskab. Den kan være direkte ødelæggende for kommunernes arbejde med at løfte de udsatte områder, da den virker stigmatiserende og dermed kan få ressourcestærke mennesker til at flytte fra et område på listen og afskrække andre fra at flytte ind.

”Med finansloven fik kommunerne muligheden for at sikre almene boliger i vores rigmandsghettoer. Og i fredags fik den almene sektor mulighed for fortsat at investere milliarder i renoveringen af de mest nedslidte og utidssvarende almene boliger. Begge redskaber er en stor hjælp til kommunernes langsigtede arbejde med at sikre sammenhængskraften i storbyerne. Men ghettolisten er ødelæggende for dette arbejde, da den brændemærker både boligområder og beboere,” siger Morten Kabell.

København vedtog i 2013 en ny politik for arbejdet med at løfte byens udsatte byområder. Her besluttede alle partier i Borgerrepræsentationen, at det skal være slut med at se de udsatte boligområder som isolerede øer. Opgaven er derimod at sikre, at de udsatte boligområder bliver bedre integreret med den omgivende by, og det kræver, at kommunen tænker i hele bydele og ikke kun enkeltstående boligområder. Det skal ske ved at investere massivt i bedre infrastruktur, gode rekreative områder og ved at forbedre alt fra børnepasning til beskæftigelsesindsatser i de udsatte byområder.

Den nye tilgang til arbejdet kan allerede ses i Mjølnerparken, Urbanplanen og Tingbjerg, hvor kommunen investerer massivt i bedre infrastruktur, nye rekreative områder sammen med sociale indsatser.