Bredere cykelstier skal fremtidssikre verdens bedste cykelby

23.02.2017
Der er brug for bredere cykelstier og ombygning af uheldsbelastede kryds, hvis cyklen fortsat skal være det foretrukne transportmiddel.

I 2016 var der for første gang siden 1970 flere cykler end biler, der krydsede Indre By, og netop de verdenskendte københavnske cykelstier er en helt afgørende årsag til, at så mange københavnere vælger at cykle. De sidste 10 år er der blevet anlagt 46 km. cykelsti, og i samme periode er antallet af kilometer kørt på cykel steget med 19 pct.

Til gengæld oplever cyklisterne allerede i dag, at der er trængsel på byens mest centrale cykelstier, og samtidig viser beregninger, at den daglige cykeltrafik forventes at stige med 25 pct. frem mod 2025 - og i myldretiden med helt op til 36 pct. Blandt andet fordi København bliver 1.000 indbyggere rigere hver måned, og flere københavnere forventes at vælge cyklen.

Derfor fremlægger Teknik- og Miljøforvaltningen mandag den 27. februar Cykelstiprioriteringsplanen 2017-2025, der helt konkret beskriver, hvordan cykelstinettet skal udbygges, hvis København skal nå målet om at 50 pct. cykler til arbejde og uddannelse i 2025. Indsatserne er baseret på faglige vurderinger, men også på næsten 10.000 input fra københavnerne, der har bidraget med deres unikke viden om lokale forhold i byen.

”Hvis cyklen fortsat skal være københavnernes foretrukne transportmiddel, er der behov for at udvide cykelstierne, så såvel pendlerne som byens yngste cyklister kan køre side om side og komme let, trygt og sikkert frem i byen. Der er stigende trængsel på cykelstierne, og når København samtidig vokser med 100.000 indbyggere frem mod 2025, bliver vi nødt til at prioritere de pladsbesparende transportformer,” siger teknik- og miljøborgmester, Morten Kabell (EL).

Hvor 87 pct. af cyklisterne i 2016 var tilfredse med mængden af cykelstier i København, så var det kun 62 pct., der var tilfredse med bredden. Cyklisterne optager da også relativt set en del mindre plads end de øvrige transportformer i byen. Hvor 7 pct. af vejfladen mellem husfacaderne i København går til cykelstier, går 12 pct. til sammenligning til kantstensparkering, 26 pct. til fortove og 54 pct. til kørespor.

Cykelstiprioriteringsplanen rummer et samlet overblik over de cykelstier, der har allermest behov for at blive udvidet for at kunne håndtere de stigende trafikmængder. Det drejer sig om i alt 17 km. cykelsti, der bl.a. omfatter en udbygning af cykelstierne på Torvegade og Jagtvej. For mange københavnere er kort rejsetid udslagsgivende for valg af transportmiddel, men særligt for nye og mere urutinerede cyklister er det også følelsen af at være tryg i trafikken, der er afgørende. Relativt set er risikoen for at komme til skade på cykel heldigvis faldet med 66 pct. siden 2005. Dog er det ikke lykkedes at nedbringe antallet af cyklistuheld i lige så høj grad som eksempelvis bilistuheld, og cyklisternes andel af det samlede antal alvorligt tilskadekomne i trafikken er stigende, hvilket peger på, at der stadig er brug for en ekstra indsats på området.

”København skal være en cykelby, hvor der er plads til alle, og hvor man kan føle sig tryg og sikker uanset erfaringsniveau. Derfor skal vi eksempelvis sætte ind i de uheldsbelastede lyskryds, hvor vi ved at lave tilbagetrukket stopstreg for bilerne eller grøntidsforlængelse for cyklisterne kan hæve både trygheden og sikkerheden for cyklisterne. På samme måde kan nye cykelstier være med til at øge trygheden, ligesom grønne ruter er et sikkert og meget vellidt alternativ til de mest trafikerede strækninger,” siger Morten Kabell.

I Cykelstiprioriteringsplanen er der listet 20 signalregulerede kryds, som det er højt prioriteret at forbedre. Det gælder blandt andet det signalregulerede lyskryds ved Trianglen og krydset, hvor Nørrebrogade bliver til Frederikssundsvej.

De foreslåede indsatser i Cykelstiprioriteringsplanen frem til 2025 vurderes at koste 1,1-1,8 mia. kr. Det omfatter udover investeringer i udvidede cykelstier og krydsombygninger øgede investeringer i nye cykelstier, grønne cykelruter og supercykelstier. Skal de politiske målsætninger for 2025 nås, er der dog behov for yderligere investeringer i bl.a. cykelparkeringsanlæg, tiltag ift. tryghed og komfort og adfærdspåvirkning, så det samlede investeringsbehov ender på mellem 1,6 og 2,6 mia. kr.