Fokus på mennesker og bynatur i ny arkitekturpolitik

06.04.2017
Københavns Kommunes nye arkitekturpolitik sætter mennesket i centrum og stiller større krav om grønt.

Frem mod 2027 får København 100.000 nye indbyggere. Derfor skyder byen i vejret med højhuse og vokser i volumen med helt nye bydele. Samtidig skal byen klædes på til at håndtere klimaforandringer, og byggeriet skal være mere bæredygtigt. For at håndtere de mange udfordringer får København nu en ny arkitekturpolitik, som Teknik- og Miljøudvalget godkendte mandag den 3. april. Den nye politik sætter mennesket i centrum, så både bygninger og byrum skal indrettes efter den menneskelige skala og menneskers drømme og behov.

”København er allerede i dag internationalt anerkendt for at sætte mennesket i centrum i vores udvikling af byen. Det ser man med vores store fokus på at forbedre forholdene for cyklister og fodgængere, og på de mange bilrum vi de senere år har vekslet til byrum. Med den nye arkitekturpolitik håber jeg, at vi får tænkt hensynet til mennesker ind fra starten, når vi bygger nyt og renoverer,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Den nye arkitekturpolitik får blandt andet et større fokus på bynatur. En nylig gennemført undersøgelse af københavnernes ønsker til nye træer viser et nærmest umætteligt behov, ikke mindst er efterspørgslen på mere grønt stor i de nye byudviklingsområder som Sydhavn og Nordhavn. For Morten Kabell understreger det behovet for det styrkede fokus på bynatur i arkitekturpolitikken.

”Vi skal blive bedre til at værne om eksisterende bynatur og træer i forbindelse med udviklingen af København. Og samtidig skal vi i vores lokalplaner skærpe kravene om, at god arkitektur også drejer sig om at sikre god bynatur, der betyder meget for menneskers oplevelse af byen,” siger Morten Kabell.

På mødet i Teknik- og Miljøudvalget lykkedes det Morten Kabell at få politikken strammet yderligere, når det kommer til højhuse. Fremover skal der gennemføres arkitektkonkurrencer eller såkaldte parallelopdrag. Samtidig skal lokalplaner om højhuse være mere detaljerede end andre lokalplaner og fastlægge bestemmelser om arkitektonisk udtryk og udformning af facader. Dermed kan man undgå gentagelser af udtryksløse højhuse som Bohrs Tårn på Carlsberg.

”De senere år er højhuse begyndt at skyde op som paddehatte rundt om i byen, og tilladelserne til dem er blevet givet med lidt for rund hånd. Da højhusene ofte kan ses fra store dele af byen, skal der stilles højere krav til de arkitektoniske kvaliteter fremover,” siger Morten Kabell.

Den nye arkitekturpolitik fastholder og forstærker den tidligere politiks fokus på at styrke byens identitet og særpræg, det vil sige Københavns egenart. Den nye politik har mere fokus på klimatilpasning og bynatur, sætter mennesket mere i centrum og øger fokus på ressourcer og cirkulær økonomi.

Arkitekturpolitikken sætter en retning for den af politikerne ønskede udvikling af København. Politikken vil derfor indgå i kommunens arbejde med fx lokalplaner og byggesager, kommunens egne byggerier, byrum og klimatilpasning. Med formulering af ni principper og en række handlingsvejledninger er arkitekturpolitikken mere konkret end de politikker, den afløser.