Grønne byrum forvandler flere til fodgængere

10.06.2016
Københavnerne går mere end resten af danskerne, det viser Københavns Kommunes nye bylivsregnskab.

Københavnerne går mere end resten af danskerne, og det skyldes blandt andet nye byrum, som gør byen attraktiv og let tilgængelig. Det viser Københavns Kommunes nye bylivsregnskab. I fremtiden vil der komme mange nye byrum til, men livet i byens rum skal også være mindre planlagt.

Københavnerne går mere og mere, og det gælder særligt på weekend- og feriedage, hvor 43 pct. af københavnerne går mere end en time. Det viser Københavns Kommunes nye bylivsregnskab, der samtidig dokumenterer, at københavnerne dagligt går 50 pct. mere end gennemsnitdanskeren.

Optællinger i Københavns Kommunes nye bylivsregnskab viser, at det særligt er i de områder, hvor der er bygget nye byrum, at fodgængerne strømmer til. Eksempelvis er antallet af fodgængere på Frederiksborggade mellem Nørre Voldgade og Nørre Farimagsgade steget med 59 pct. siden 2010, og stigningen har været støt siden åbningen af Torvehallerne i 2011 og færdiggørelsen af Israels Plads Syd i 2014. På samme måde viser undersøgelsen, at antallet af fodgængere er steget med 56 pct. på Vesterbrogade mellem Bernstorffsgade og Rådhuspladsen – den såkaldte Vesterbro Passage - hvor der er skabt bedre trafikforhold for alle trafikanter og en omdannelse af byrummet med plads til ophold på bænke og udeservering. Omvendt er fodgængertallet faldet med 15 pct. omkring Nørrebro Station, som er et trafikeret og kaotisk byrum, der er præget af metrobyggeriet.

”København har nået målsætningen om, at fodgængertrafikken i 2015 er 20 pct. højere end i 2010, og det nye bylivsregnskab viser blandt andet, at folk kvitterer med fødderne, når vi indretter attraktive og tilgængelige byrum. Vi vil fortsat arbejde for at få endnu flere til at gå og opholde sig i byen, og her siger københavnerne meget tydeligt, at grønne omgivelser, bedre luftkvalitet og mindre biltrafik er nogle af de vigtigste faktorer, hvis de skal gå og opholde sig mere i byen. Den tendens understøtter i høj grad også arbejdet med vores skybrudsløsninger, hvor de grønne byrum udgør en del af løsningen mod de stigende vandmængder,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Teknik- og Miljøudvalget godkendte i 2015 300 skybrudsprojekter, der skal lede vandet via byens veje og på samme tid skabe merværdi i form af tilknyttede, grønne byrum. Den 29. juni åbner en af de nye, grønne skybrudsløsninger på Skt. Annæ Plads i Indre By, og i 2016 er der også fundet penge til det videre arbejde med grønne byrum på bl.a. Strandboulevarden på Østerbro, Enghaveparken på Vesterbro, Scandiagade i Sydhavn og i Fuglekvarteret i Nordvest.

En ting er de planlagte byrum, som Københavns Kommune har fokus på at planlægge. En anden ting er, hvordan byens rum bliver brugt. Og her vil der efter Teknik- og Miljøudvalgets vedtagelse af visionen Fællesskab København i fremtiden komme endnu mere fokus på, at københavnerne kan sætte deres eget præg på byen.

Mere skaberkraft i hænderne på københavnerne

”København skal ikke ende som velpoleret og gennemplanlagt by. Det betyder, at vi i Københavns Kommune skal lægge mere af skaberkraften i hænderne på københavnerne og give plads til eksperimenterende projekter og skabe rum til bygninger og områder, der kan ændre funktion over tid. Målet er, at flertallet af københavnerne i 2025 oplever, at byen har kant, og at 70 pct. mener, at de har god mulighed for at involvere sig lokalt,” siger Morten Kabell.

Senest er fortovshaver, som københavnerne selv anlægger, begyndt at spire op på de bredeste af byens fortove, og der eksperimenteres med fleksible byrum, så eksempelvis parkeringspladser kan agere udeservering, cykelparkering eller boldbane i dagstimerne. Målet er, at brugen af de fleksible byrum skal være drevet af lokale ønsker. På samme vis barsler Københavns Kommune med at rykke ud med mindre bylivsambassader rundt omkring i byen – fx på Blågårds Gade på Nørrebro - hvor der er stort tryk på brugen af byens rum og forskellige ønsker fra forskellige borgergrupper. På den måde kan københavnerne lægge vejen forbi og give deres mening til kende, og kommunen kan få endnu bedre føling med de lokale ønsker og se, hvordan byens rum reelt benyttes.