Igen viser ghettolisten, hvor lidt den kan bruges til

01.12.2016
København har igen flest områder på listen. Kun tilfældigheder afgør, om et område ryger af eller på listen.

Årets ghettoliste fra Transport-, Bygnings- og Boligministeriet er ankommet, og igen er det ærgerlig læsning mange steder i landet. København har igen i år tre udsatte boligområder på regeringens ghettoliste, hvor to er gamle kendinge, mens Bispeparken i Københavns Nordvestkvarter har afløst Stærevej på oversigten. Men selvom regeringen år efter år bruger energi på at udpege landets socialt belastede områder, er listen ikke meget værd. Det konstaterer Københavns teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL):

- Vi har en enkelt udskiftning på årets shit list, men hvis vi kigger nærmere på tallene, så viser de, at Bispeparken på gennemsnitsindkomst kun ligger 0,5 % for lavt ift. at ryge af listen igen. Hvis det mål er indfriet næste år, skal vi så droppe vores indsats i et udsat byområde? Det mener jeg ikke, men det er sådan, regeringens ghettoliste fungerer. I København laver vi langsigtede indsatser, fordi vi ved, at det er nødvendigt, og at en ghettoliste ikke kan bruges til noget som helst. Symptombehandling er ikke vejen frem, det er langsigtede investeringer, og det er, hvad vi gør i København – for københavnernes skyld, ikke for regeringens listes skyld, slår Morten Kabell fast.

I år er Stærevej røget af listen, men her er der heller ikke meget, der skal ændre sig, før boligområdet igen bliver hængt til tørre af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet. Således adskiller Stærevej sig kun med en gennemsnitsindkomst, der er 0,2 % over grænseværdien. Hvis denne værdi overskrives, ender området på listen igen. For Bispeparken gælder det, at området var på listen i 2014, væk igen i 2015 og nu tilbage i 2016. Derfor kan kommunerne ikke bruge listen til særlig meget, mener Morten Kabell:

- Vi er fuldt ud opmærksomme på vores udsatte boligområder, og heldigvis gør vores fem-årige områdefornyelser en kæmpe forskel. Skulle vi agere ud fra regeringens liste, skulle vi stoppe indsatsen det ene år og lade stå til for så at fortsætte den et år senere, hvor arbejdet så er gjort mange gange tungere. Det hjælper ingen og slet ikke vores beboere i de udsatte boligområder. Det viser igen, hvor lidt regeringens ghettoliste egentlig er værd. Det eneste, der kommer ud af sådan en omgang, er stigmatisering og stempling, og det er alt andet end konstruktivt, siger Morten Kabell.

Som følge af den nye planlov har kommunerne stadig mulighed for at kræve 25 pct. almene boliger, når der udarbejdes nye lokalplaner, og det vil København stadig udnytte, så hovedstaden stadig er en blandet by og ikke deles op i udsatte byområder og rigmandsghettoer, understreger Morten Kabell, men han langer samtidig ud efter regeringens tilgang til at gøre noget ved problemet:

- Boligminister Ole Birk Olesen (LA) peger blot på, at der allerede findes værktøjer til at gøre noget ved de udsatte boligområder, men fakta er, at der igen i år er 25 boligområder på listen. Han vil sammen med kommunerne og boligselskaberne tage hånd om udfordringerne, men hvis det er tilfældet, så bør han til at starte med skrotte listen og i stedet gå i dialog med kommunerne, som står med problemet. Det hjælper fx ikke at udelukke København fra nationale investeringer i områdefornyelser og andre konstruktive investeringer. Forhåbentlig går vi en lysere fremtid i møde med en ny boligminister, men at begynde med at præsentere en ny ghettoliste, det er en dårlig start, siger Morten Kabell.