København er klar med stormflodsplan

23.05.2017
København skal sikres mod stormfloder for 3,5 mia. kr., hvis byen vil undgå skader for mellem 8 og 12 mia. kr. i løbet af de kommende 100 år

En Metro, hvor dele af systemet er sat ud af drift i op mod to år, og en varmeforsyning, der er ramt af nedbrud i op til tre måneder. Det kan i værste fald blive konsekvenserne for hovedstaden i forbindelse med en kommende stormflod.

De omfattende skader kan bringe den samlede regning for de stormfloder, der statistisk set vil forekomme de kommende 100 år, helt op på mellem 8 og 12 mia. kr. Bliver hovedstaden ramt af en såkaldt 1000-års stormflod, kan denne alene medføre skader for 19 mia. kr. Til sammenligning vil regningen for at sikre byen løbe op i 3,5 mia. kr., viser Københavns Kommunes nye stormflodsplan. Teknik- og Miljøudvalget behandler planen på sit møde 29. maj.

”Klimaforandringerne er desværre en uundgåelig realitet. Derfor er vi nødt til at beskytte København mod klimaforandringernes konsekvenser. Nu er vi klar med den overordnede plan for, hvordan vi sikrer hovedstaden mod stormflod. Den viser, at der samfundsøkonomisk er god fornuft i at sikre hovedstadens bygninger og infrastruktur mod oversvømmelserne,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Planen lægger op til, at København niveaumæssigt skal beskytte sig mod en havvandsstigning på 1 meter og en såkaldt 1.000 års stormflod. Dog vil der være tale om fleksible løsninger, hvor sikringsniveauet senere kan øges. Det skal foregå med en såkaldt ydre sikring med diger, dæmninger og sluser og skal ske i samarbejde med nabokommunerne. København er godt i gang med at sikre byen mod stormfloder fra syd, hvor Vestamagerdiget blev forstærket i 2011. Men der skal i det videre arbejde findes en konkret løsning på, hvordan man med sluser ved motorvejsbroen ved Kalvebod sikrer mod, at vandmasserne trænger ind over København og Hvidovre. Dette arbejde skal påbegyndes hurtigst muligt da, nye vurderinger har vist, at risikoen for stormfloder fra syd er mest sandsynlige på den korte bane og vil være mere ødelæggende end tidligere antaget.

Også mod nord skal byen sikres med nye diger, dæmninger og sluser. Dette arbejde haster mindre og skal stå færdigt senest om 30- 40 år. I stormflodsplanen foreslås det, at beskyttelse af byen sammentænkes med deponering af jord fra byens mange anlægsarbejder. Blandt andet skal der ses nærmere på muligheden for at deponere jord på tværs af havnen ved Trekroner, hvilket sammen med en sluse vil kunne dæmme op for oversvømmelser langs Inderhavnen i forbindelse med en stormflod.

Hvis politikerne godkender den nye stormflodsplan, skal der findes penge i budgetforhandlinger til det videre arbejde med at konkretisere planen. Det vil stå på frem til 2021. Som led i dette arbejde skal der også arbejdes videre med finansieringen, hvor den nuværende lovgivning udgør en udfordring. Udgangspunktet i den eksisterende lovgivning er nemlig, at det er de grundejere, der har fordel af kystsikringen, der skal stå for finansieringen. Men loven har aldrig fundet anvendelse i en storby som København, hvor der er mange aktører, der vil blive berørt af oversvømmelser i varierende omfang.

”Hvis store dele af infrastrukturen samt forsyningen med f.eks. el varme bliver lammet i forbindelse med oversvømmelser fra en stormflod vil det have en stor negativ påvirkning af samfundsøkonomien. Det samme gør sig gældende i mange andre kommuner. Der er brug for, at regeringen påtager sig et større ansvar for arbejdet med at beskytte hovedstaden og hele Danmark mod de ødelæggende konsekvenser af klimaforandringerne,” siger Morten Kabell.