Københavnerne hjælper med at gøre byen tilgængelig

14.02.2017
3400 input fra københavnerne skal være en del af grundlaget for en ny tilgængelighedsplan for byen.

Ujævne fortove, smalle fortove og manglende ramper fra kørebanen til fortovet. Det er de udfordringer, som flest københavnere mener, gør det svært at komme rundt i byen. 

Borgerinddragelse står højt på dagsordenen i Københavns Kommune, og endnu engang har kommunen haft succes med at involvere københavnerne. På bare 14 dage har Teknik- og Miljøforvaltningen modtaget 3.400 input via Facebook og Københavns Kommunes hjemmeside i forbindelse med en tilgængelighedsundersøgelse. De mange besvarelser skal kortlægge, hvor fx svagtseende og folk med færdselshandicap oplever udfordringer med at komme rundt i København. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell er godt tilfreds med de mange input:

- Jeg er taknemmelig for, at københavnerne gider hjælpe os med at få skabt en bedre by. Ved at invitere vores borgere til at komme med input, kan vi med fordel udnytte, at københavnerne er vores øjne og ører ude i byen. Det er dem, som kender både de små og de store udfordringer, som ikke nødvendigvis er synlige for vores medarbejdere. Derfor har det en kæmpe værdi, når de giver en hånd med i forhold til at kortlægge byen, siger Morten Kabell.

Helt konkret har københavnerne på et digitalt kort kunnet markere, hvor i byen de oplever mangler inden for ni forskellige kategorier, som blandt andet tæller smalle fortove, ujævne belægninger og manglende ramper fra kørebane til fortov. Mange peger i deres input netop på, at det er inden for disse kategorier, at behovet for forbedring er størst. De tre kategorier udgør tilsammen knap 70 procent af alle de input, Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget.

I det store billede tegner Indre By og brokvartererne sig for størstedelen af borgernes input. Her indikerer mange, at særligt Vesterbrogade er et problem, da der er udfordringer med både belægningen og bredden af fortovet. Mange borgere har desuden et ønske om bredere fortove på andre befærdede strækninger som Dybbølsbro, Nørrebrogade og Nørre Voldgade, og det er værd at lytte til, mener Morten Kabell:

- Det er ofte bilisternes trængselsproblemer, der løber med dagsordenen, når vi taler fremkommelighed, men de mange input viser jo, at det i høj grad også er et problem for gående, til trods for at de fylder en brøkdel af en bil. Det skal vi tage med i vores overvejelser, når vi indretter byen, og det betyder, at vi skal overveje at tage dele af bilisternes vejbaner, så vi kan få mere plads til gående og cyklende, lyder det fra Morten Kabell.

Langt de fleste input blev sendt ind via kommunens hjemmeside, men mere end 100 borgere har også benyttet muligheden for at knytte en kommentar til deres besvarelse via Facebook. Da undersøgelsen også retter sig mod grupper, som kan have svært ved at besvare undersøgelsen digitalt, supplerer Teknik- og Miljøforvaltningen undersøgelsen med en række interviews med særlige målgrupper som fx blinde og københavnere med bevægelseshandicap.

De mange input, som Teknik- og Miljøforvaltningen har modtaget, vil danne grundlag for en tilgængelighedsplan, som forvaltningen forventer at præsentere for politikerne i løbet af foråret. Derudover bruger forvaltningen de mange input som datagrundlag for såkaldte tilgængelighedsruter, som skal besigtiges og forbedres. Tilgængelighedsruter er særligt befærdede og vigtige strækninger til og fra fx handicap- og ældreboliger, S-togsstationer eller andre steder, hvor det er særligt vigtigt, at det er nemt at komme rundt for alle københavnere.