Kommuner vil have transportminister op i gear

08.08.2017
Transportminister Ole Birk Olesen skal op i omdrejninger, så kommunerne kan øge trafiksikkerheden ved at sætte farten på vejene ned.

I begyndelsen af marts lovede transportministeren Ole Birk Olesen at gøre det nemmere for kommunerne at etablere zoner med en hastighedsgrænse på max 30 eller 40 km/t af hensyn til trafiksikkerheden. Men siden er intet sket, og i de to store kommuner undrer man sig over, hvorfor arbejdet med det nye regelsæt trækker ud. En ændring af bekendtgørelsen blev nemlig allerede sat i gang i 2014 under den foregående regering, og derfor burde de nye regler være på plads for længe siden.

I København har man reduceret antallet af personskader på cyklister og fodgængere med helt op til 89 pct. i de zoner med en maksimal hastighed på 40 km/t, der allerede er etableret. Og forskning viser, at sættes hastigheden helt ned til 30 km/t er der kun 5 pct. risiko for, at en fodgænger dør ved sammenstødet med en bil. Også i Aarhus har arbejdet med at etablere hastighedszoner trukket ud på grund af reglerne.

Transportministerens langsommelighed har derfor nærmest sat arbejdet med at øge trafiksikkerheden og trygheden med hastighedszoner i de to store byer i stå. Såvel Morten Kabell som Kristian Würtz er meget opsatte på at etablere nye hastighedszoner. Men politiet vil ikke godkende nye hastighedszoner, før de kender regeringens ændringer af reglerne på området.

”Sommerferien er nu slut for de københavnske skolebørn, der igen skal gå og cykle mellem deres hjem og skolen. Vi bør gøre alt, hvad vi kan for at gøre vores skoleveje så sikre som muligt. Og her er en nedsættelse af bilernes hastighed helt central. Derfor må transportministeren få de nye regler på plads, så kommunerne igen kan få fart på arbejdet med at nedsætte hastighedsgrænserne i byerne,” siger Morten Kabell.

København har allerede afsat 5 mio. kr. til etableringen af to nye hastighedszoner på Ydre Nørrebro og i Holmbladsgadekvarteret på Amager. Og i forbindelse med efterårets budgetforhandlinger vil Morten Kabell arbejde for yderligere 15 mio. kr. til hastighedszoner andre steder i byen.

Også i Aarhus oplever man udfordringer på grund af det manglende regelsæt. I foråret satte man gang i et forsøg i Mårslet med hastighedszoner, men det viste sig meget besværligt. Blandt andet har man været nødt til at undtage nogle veje i landsbyen fra forsøget og lave tre zoner i stedet for én stor.

Rådmand Kristian Würtz mener, at det er urimeligt overfor såvel kommuner som politiet – sidstnævnte skal give tilladelserne – at reglerne er så ufleksible, at det giver problemer at finde rimelige løsninger.

”Det bør være så let som muligt at etablere hastighedszoner. Selvfølgelig af hensyn til sikkerheden men også på grund af den tryghed, som lavere hastighed giver beboerne. På sigt håber jeg, at vi får gjort så mange beboelseskvarterer som muligt mere trygge at færdes i. Det vil også give flere lyst til at færdes og opholde sig mere på gader og pladser,” siger han.

I 2016 steg antallet af trafikdræbte for første gang efter flere års positive udvikling med færre dræbte og alvorlige personskader. På landsplan registrerede politiet 211 dræbte, mens 1796 kom alvorligt til skade. I København blev 13 dræbt i trafikken, mens antallet af politiregistrerede alvorlige personskader endte på 177 I Aarhus var antallet af trafikdræbte og alvorligt tilskadekomne henholdsvis 5 og 89 sidste år.