Mange tomme ejerboliger i Indre By og langs havnen

10.01.2017
I de værst ramte bydele bliver mere end 4 pct. af ejerboligerne ikke brugt til helårsbeboelse. Borgmester kræver lovændring.

Boligpriserne i København buldrer af sted, fordi det er blevet attraktivt at flytte til byen. Men helt nye tal fra Københavns Kommune viser, at lidt mere end 4 pct. af ejerboligerne i bl.a. Indre By og Amager Vest bliver brugt til andet end helårsbeboelse, da de endnu ikke er omfattet af kravet om bopælspligt. Dette krav træder nemlig først i kraft, når der én gang har været en tilmelding til Folkeregistret på adressen. Tallene bekymrer teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL), der kræver Folketinget på banen.

”Vores nye opgørelse viser med al ønskelig tydelighed, at ejerlejlighederne i de mest attraktive bydele er gået hen og blevet investeringsobjekter. Det betyder færre boliger til beboelse i en by, hvor der er hårdt brug for dem. Det er samtidig med til at drive boligpriserne i vejret. Derfor må Folketinget på banen og give os mulighed for at stille krav om, at også nyopførte boliger skal være omfattet af kravet om bopælspligt,” siger Morten Kabell.

Samlet set er der cirka 2.700 boliger uden bopælspligt i København. Det er første gang, kommunen har været i stand til at lave denne opgørelse. Samtidig har kommunen udviklet et kort, hvor man kan se, hvor boligerne ligger. Endelig er der lavet beregninger, der viser, hvor stor en andel af ejerlighederne i de enkelte bydele, der er uden bopælspligt. Det giver et meget klart billede af, at problemet er koncentreret om Indre By og de nye byudviklingsområder langs havnen og i Ørestad. Tidligere har stikprøver foretaget af kommunen afsløret, at enkelte etageejendomme har haft helt op imod 20 pct. boliger uden bopælspligt.

”Lige nu bliver der bygget urealistisk mange ekstremt dyre ejerboliger i bl.a. Nordhavn, hvor priserne er gået helt amok. Jeg kan frygte, at man i de attraktive bydele kommer til at stå med halvtomme ejendomme, hvilket igen vil smitte af på mulighederne for at skabe et godt nærmiljø, da det bliver svært at skaffe et kundegrundlag for eksempelvis butikker og cafeer,” siger Morten Kabell.

Morten Kabell har tidligere kontaktet Folketinget og regeringen om problemet, men han er blevet afvist, da kommunen ikke havde mulighed for at dokumentere problemets omfang. Det kan kommunen nu, og derfor vil Morten Kabell rette fornyet henvendelse for at få ændret lovgivningen, så kommunen kan stille krav om bopælspligt også i helt nyopførte lejligheder.