Nu står kampen om Slagterhusene på Vesterbro

30.03.2016
Det lykkedes ikke at redde Vesterbrogade 107 C, men nu starter kampen om at bevare resten af de bevaringsværdige bygninger i kvarteret.

Kort før påske besluttede et flertal i Borgerrepræsentationen uden om Enhedslisten at se stort på de mange protester over nedrivningen af Vesterbrogade 107 C. Derfor kan ejeren af bygningen nu sende nedrivningskuglen mod denne historiske bygning og lade den erstatte af et moderne og udtryksløst boligbyggeri. Tirsdag aften besluttede et flertal i Teknik- og Miljøudvalget så at godkende et forslag til en ny lokalplan for Sundevedsgade-karreen. Den vil betyde nedrivning af flere bygninger med høj bevaringsværdi i samme område, herunder de historiske Slagtergårde. Men teknik- og miljøborgmester Morten Kabell har ikke opgivet kampen om de bevaringsværdige bygninger og opfordrer københavnerne til at vise deres modstand mod projektet i forbindelse med den kommende høring af lokalplanen.

”Sundevedsgade-karreen indeholder den sidste rest af det oprindelige Vesterbro med en blanding af beboelse og industri. Bygningerne er et vigtigt vidnesbyrd om Københavns fortid, og samtidig er de med til at fastholde Vesterbros særlige identitet og særkende. Når et flertal er parat til at rive bygningerne ned, vækker det desværre minder om Weidekamps brutale behandling af Nørrebro, og jeg forstår til fulde den frustration, som mange københavnere allerede nu giver udtryk for,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

Flere af de historiske bygninger har en høj bevaringsværdi. Blandt andet vil flertallet i udvalget give tilladelse til nedrivningen af en kedelbygning beregnet til en dampmaskine, der producerede energi til virksomheden i baghuset. Dette baghus med det tilhørende kedelhus og skorsten er formentlig det sidste af sin art, der findes i København.

Når et stort flertal i udvalget er parate til at rive de historiske bygninger ned, skyldes det, at bygningerne gennem en årrække har fået lov til at forfalde. To af bygningerne er ejet af Københavns Kommune, mens resten er på private hænder.

”Flertallet i Teknik- og Miljøudvalget sender med beslutningen et meget uheldigt signal til ejerne af andre historiske bygninger i København. Hvis man bare lader bygningerne forfalde, så kan man åbenbart få politikernes velsignelse til at rive dem ned. Bliver det konsekvensen, vil København langsomt men sikkert miste en stor del af de bygninger, der giver byen identitet og de enkelte bydele deres særkende,” mener Morten Kabell.

I forslaget til lokalplan for Sundevedsgade-karreen er der lagt op til, at de gamle bygninger, der i dag rummer mange kreative erhverv, skal erstattes af 83 familieboliger. Kommunens Kultur- og Fritidsudvalg har i et høringssvar kritiseret planerne om at nedrive de historiske bygninger og ødelæggelsen af det kunstneriske miljø.

 

Fakta

Bygningerne mod Enghavevej er klassicistiske byhuse, mens baghusene er typiske baggårdserhvervsbygninger.

Baggårdshusene viser blandt andet diversiteten inden for håndværkererhverv i slutningen af 1800-tallet, fra mindre snedkervirksomhed til stort værksted. Samtidig viser baggårdshusene også den udvikling, der skete inden for industrien i Danmark, som for alvor satte sit præg også på håndværket i København i sidste halvdel af 1800-tallet.

Værkstedsbaghuset bag Enghavevej 10 fra 1877 er et eksempel på den førindustrielle håndværkertradition. Værkstedsbaghuset bag Vesterbrogade 107 E fra 1900 har haft en mere industrialiseret form for håndværk, med specialisering af arbejdsopgaverne. Baggårdshuset bag Enghavevej 14 fra 1887 er en tidlig og mindre form for fabriksbygning, som repræsenterer den tidligere industrialisering i Danmark. Baghuset og den tilhørende kedelbygning med den høje skorsten er opført af listefabrikant F. Andersen. I kedelbygningen var en dampmaskine, der producerede energi til virksomheden i baghuset. Dette baghus med det tilhørende kedelhus og skorsten er formentlig det sidste af sin art, der findes i København.

De forskellige former for baggårdsværksteder og -fabrikker er desuden en del af de tidlige industribygninger, som blev placeret blandt beboelse, tit i baggårdene, hvorimod den industri, der blev bygget senere, oftest blev placeret afgrænset fra boligbebyggelse.

Kontakt

For mere information vedrørende denne side.