Ny planlov: København kan forblive en blandet by

10.06.2016
For København har det været afgørende at få lov at kunne beholde muligheden for at stille krav om almene boliger i nye lokalplaner.

En bred aftale er landet på Christiansborg om en modernisering af planloven. For København har det været afgørende at få lov at kunne beholde muligheden for at stille krav om almene boliger i nye lokalplaner, hvis byen ikke skal fortsætte med at være delt op i rigmandsghettoer og udsatte boligområder, mener teknik- og miljøborgmester Morten Kabell.

Regeringen har indgået en bred aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og Det Konservative Folkeparti om en modernisering af planloven. Gennem et år har loven været til diskussion, og Dansk Folkeparti har blandt andet stået stejlt på, at kommunerne ikke længere skal have lov til at stille krav om almene boliger i forbindelse med nybyggeri. Her har regeringens største støtteparti dog måttet give sig, og det skaber glæde i København. Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) siger:

 Jeg er lykkelig for, at regeringen har fået ilt til hovedet og indset, hvor afgørende nødvendigt dette værktøj er for København og andre større byer, hvis de ikke skal deles op i rig og fattig. Med muligheden for at stille krav om 25 pct. almene boliger kan vi skabe en blandet og sammenhængende by, hvor de velstillede både direkte og indirekte er med til at løfte livskvaliteten hos udsatte københavnere. Jeg kan simpelthen ikke understrege vigtigheden af dette redskab nok, og derfor er det en kæmpe lettelse at se, at vi også i morgen kan stille krav om billige boliger til mennesker med helt almindelige indkomster, socialt udsatte og studerende.

Havde Dansk Folkeparti og regeringen haft succes med ønsket om at fjerne muligheden for at stille krav om almene boliger, havde der kun været et scenarie for København, mener Morten Kabell:

Vi kan allerede nu se, hvordan lejlighedspriserne igen stiger med raketfart, og dermed udelukker vi både de svageste københavnere, men også helt almindelige familier for at bo i byen. Hvis ikke vi får lov at stille krav om almene boliger i nybyggeri, så får markedskræfterne frit spil, og så ender København som det nye London, hvor kun rigmænd har råd til at købe boliger. Vi skal have en blandet by i København, og det har vi nu stadig mulighed for at skabe, efter regeringen er trådt væk fra ideologiens sti og går fornuftens vej, siger Morten Kabell.

Allerede i dag er redskabet i brug, og dermed kommer der fx 25 pct. almene boliger i nybyggeriet på Scherfigsvej på grænsen mellem København og Gentofte, som ellers kunne se frem til skyhøje priser en spytklat fra den populære Svanemølle Strand. Det samme gælder i Teglværkshavnen, hvor nybyggeriet skyder op og i det kommende nybyggeri langs Amager Strandvej, hvor udsigt over kolonihavehuse og Øresund let kunne være grundlag for et nyt liebhaverkvarter. Også i kommende lokalplaner vil kommunen indarbejde almene boliger, så vi fortsat vil se gode, billige boliger som et led i udbygningen af København.

Dansk Byggeri har tidligere pointeret, at det er nødvendigt med en blandet boligmasse i København, og derfor har brancheforeningen også problematiseret regeringens ønske om at fjerne muligheden fra kommunerne.