Luftforurening i København koster samfundet cirka 9 mia. kr.

04.10.2017
De samfundsøkonomiske omkostninger er fordoblet. Der mangler dog viden om ultrafine partikler, og derfor kan tallet være langt større.

Hvert år dør 550 i København og på Frederiksberg for tidligt på grund af luftforurening, og forureningen er samtidig medvirkende årsag til ca. 20.000 tilfælde af kronisk bronkitis, astma, luftvejslidelser, hjertesvigt og lungekræft. Trods et mindre fald i luftforureningen er der sket en stigning i antallet af dødsfald, hvilket skyldes en række faktorer heriblandt øget befolkningstilvækst. Det viser en ny rapport, hvor DCE (Nationalt Center for Miljø og Energi) for Købehavns Kommune har set på konsekvenserne af den del af luftforureningen, hvor EU allerede har fastsat grænseværdier.

Samtidig har Finansministeriet ændret sin vejledning til, hvordan de samfundsøkonomiske konsekvenser af luftforureningen bør opgøres. Den nye beregningsmetode viser, at samfundets omkostninger grundet luftforureningen nu udgør cirka 9 mia. kr., og dermed er de dobbelt så store som hidtil antaget.

”Luftforureningen har store menneskelige konsekvenser for de mange tusinde københavnere, der hvert år bliver syge og i yderste konsekvens dør. Det bør vi i sig selv reagere på.  Ydermere viser rapporten og den nye beregningsmetode, at forureningen også er en kæmpe belastning for samfundsøkonomien. Politisk har vi et ansvar for at sætte ind, hvor vi kan. I København er et bredt flertal fx parate til at tage et opgør med de mest forurenende biler, men regeringen nægter desværre at give os de nødvendige redskaber,” siger teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL).

 

Den nye rapport fra DCE omfatter kun den del af luftforureningen, hvor EU allerede har fastsat grænseværdier. Dermed er der ikke regnet på konsekvenserne af de ultrafine partikler, der primært stammer fra lokale kilder som trafik og brændeovne. Men førende eksperter vurderer, at de ultrafine partikler kan være skyld i flere hundrede dødsfald hvert år. Dermed kan de samfundsøkonomiske konsekvenser også vise sig at være meget større.

I dag kan Københavns Kommune forbyde de mest forurenende lastbiler og busser at køre ind i København med mindre de får installeret et partikelfilter. Morten Kabell ser gerne, at regeringen ændrer loven, så kommunen kan stille samme krav til ældre person- og varebiler. Og på sigt vil borgmesteren gerne kopiere andre europæiske storbyer som Paris, Madrid og Athen, der vil indføre et decideret forbud mod dieselbiler fra 2025.

”Lige nu ser vi storbyer over hele verden lægge sig i selen for at nedbringe luftforureningen. I Danmark er det statens ansvar, og her har skiftende miljøministre desværre svigtet københavnerne fuldstændigt. I Borgerrepræsentationen er vi parate til at tage ansvaret på os, men det kræver, at Folketinget giver os et større handlerum,” siger Morten Kabell.

Sidste år flyttede miljøministeren statens officielle luftmålestation på HC Andersens Boulevard længere væk fra den forurenende trafik. Dette skulle bringe de officielle målinger for NOx under EU’s grænseværdier. Herved kan regeringen undgå at indføre tiltag, der nedbringer luftforureningen.